steen jakobsens web-site

opdateret 14.04.2024  -   ©steen jakobsen 2024  -  dropstone1951-sna-gmail.com

Her kan du læse om min musikalske karriere på den midtsjællandske musikscene, hvor jeg startede i det små i 1967, og det hele efterfølgende udviklede sig hurtigt.

Jeg stoppede endeligt i band oktober 2017, så hvis du vil læse om hele karrieren, klik på linket til venstre.

 

Har du selv været en del af det, er du meget velkommen med kommentarer eller rettelser, så historien bliver så korrekt som muligt.

 

Jeg håber, du får lige så meget fornøjelse af at læse historien, som det har været for mig at skrive den.

 

Jeg startede i 2004 med at skrive efter bedste hukommelse.

Måtte i ”Rigsarkivet” og finde gamle foto og scanne dem til videre til efterfølgende brug.

År 2000 var digitalkameraer blevet mere anvendelige, der, efterfølgende sammen med scannet foto, er brugt til den videre historie.

 

God fornøjelse!

 

Denne version af BandStory har, i forhold til den gamle version, bedre opløsning af foto, ny font, skjulte overflow er kommet til syne igen og lidt sprogligt fnidder er rettet for at gøre det hele mere optimalt og læsevenligt.

Fylder ca. 49MB.

 

 

 

 

 

Opdateret april 2024

Her kan du læse historien om min arbejdsplads gennem 48 år Roskilde Trælasthandel/Roskilde Trælast/Bygma Roskilde.

For fuldstændighedens skyld starter virksomheden 1. september 1949, som vi kender virksomheden i sin grundlæggende form i dag.

Der er dog en lille afstikker fra tiden før for fuldstændighedens skyld.

 

Det er mine oplevelser i ord og billeder, der er kommet til udtryk, hvor en del af historierne er fra tiden før min ansættelse.

Disse er dog blevet levende fortalt af tidligere kolleger, som med et lille smil om munden kunne huske de sjove detaljer.

 

Idéen bag projektet startede omkring 2006, hvor jeg for min egen fornøjelses skyld ville nedfælde oplevelserne, så de ikke gik i glemmebogen.

Historien er løbende blevet opdateret til det du nu kan læse.

 

I forbindelse med min fratrædelse 2020 for at starte nyt job som pensionist, nævnte jeg denne historie for min direktør, og det, sammen med en særdeles god fratrædelsesordning, mundede ud i færdiggørelsen af denne historie.

 

God fornøjelse!

 

Bogen er trykt i 50 eksemplarer af Bygma Roskilde. Kan ikke købes.

Fylder ca.112MB

Her kan du læse om Preben Petersens musikalske udfoldelser i bogen ”Musikerdrømme”.

De forskellige bands havde rigtig mange jobs i især det nordsjællandske samt øvrige Sjælland og Lolland-Falster.

Preben har været med til at indspille 2 singleplader med DC Army Band, samt et nummer på en Vi Unge LP, hvor andre bands bidrog med samme.

Alt dette kan du læse i bogen, og den er bestemt IKKE kedelig.

Der er en masse foto og avisartikler, som beskriver den ”fart” der var på de forskellige bands.

Jeg har hjulpet Preben med scanning og layout, som har udmøntet sig i denne bog.

Det har været en stor fornøjelse og udfordring at være med til lave denne bog, og resultatet er blevet virkelig godt.

 

 

God fornøjelse!

 

 

Denne bog er trykt i et begrænset oplag til uddeling blandt gamle bandmedlemmer, nærmeste venner, lys– og lydfolk, og kan ikke købes, men hvis det viser sig, at der er overvældende interesse for at købe bogen, kan du henvende dig til forfatteren:

preben-sna-firma.tele.dk

som vil oplyse pris og leveringstid.

 

Det er en lidt heftig sag, da den fylder ca. 200MB.

Her er der ikke så meget at skrive om.

Du skal blot følge linket, så giver resten sig selv.

 

 

God fornøjelse!

Her har jeg samlet de bands, jeg har haft fornøjelsen af at tage foto af.

 

Siden udvides til stadighed, så der er god grund til at holde øje med opdateringer.

 

En del af mine foto er brugt på de respektive bands FB- og websider.

 

For nærmere gennemsyn kan filen med fordel downloades.

 

Har du en opgave, så kontakt mig via email:

dropstone1951-sna-gmail.com

 

God fornøjelse!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opdateret april 2024

Her er der heller ikke så meget at skrive om.

Følg linket, så giver resten endnu en gang sig selv.

 

 

God fornøjelse!

Her er der lidt eksempler på PR til f.eks. bands i form af plakater og visitkort.

I al sin enkelthed tager jeg foto til oplæg, hvor du/I vælger dét, der skal bruges til den videre proces.

Det kan være enten en plakat og/eller visitkort eller begge dele, der kan drysses ud på spillestederne, og dermed give mulighed for flere jobs i fremtiden.

 

Lad det komme an på en prøve og kontakt mig.